Produkt

Beregningsmetode

TheCO2Calculator-databasen benytter den affaldsspecifikke metode (waste-type-specific metoden) ref. GHG-protokollen til at beregne emissioner fra affald genereret i virksomhedens drift, men håndteret af tredjepart.

Den affaldsspecifikke metode anvender emissionsfaktorer for specifikke affaldstyper og behandlingsmetoder, hvorved der benyttes følgende aktivitetsdata til beregningen:

1. Produceret affald: Mængden af affald angivet i ton
2. Affaldstype: Typer af affald der er genereret (f.eks. pap, madaffald, restaffald).
3. Affaldsbehandlingsmetode: Registrering af den specifikke behandlingsmetode anvendt for hver affaldstype (f.eks. forbrænding, deponering, genbrug).

Dertil er der indsamlet affaldstype-specifikke og affaldsbehandlingsspecifikke validerede emissionsfaktorer, som tager højde for slutlivsprocesser. Emissionsfaktorerne inkluderer emissioner fra transport af de enkelte, individuelle fraktioner i det logistiske kredsløb, herunder CO2-emissioner fra indsamling fra produktionsstedet (kildesortering) frem til behandlings-/forbehandlingsanlægget. Den efterfølgende logistiske og produktionsmæssige håndtering frem mod ny-produktion (nyt produkt) indgår ikke i beregningskredsløbet. Vores beregningsværktøj for afstande benytter Google Maps-kalkulationer. Alle tal udtrykkes som kilogram kuldioxidækvivalent (CO2e) per ton materiale. Dette inkluderer Kyotoprotokollens kurv af drivhusgasser. Bemærk, at biogen CO2 er udelukket fra disse tal.

Beregningsformel: CO2e-udledning fra affald genereret i driften:
∑ (produceret affald (ton) × affaldstype- og affaldsbehandlingsspecifik emissionsfaktor (kg CO2e/ton))

Virksomheder kan både købe genanvendte materialer og sælge genanvendelige produkter. For at undgå dobbeltregning af emissioner benyttes den anbefalende fordelingsmetode “genanvendt indhold-metoden” jf. GHG-protokollen. Denne metode fordeler emissionerne til den virksomhed, der bruger det genanvendte materiale. For at skabe transparens og synliggøre de fulde drivhusgasvirkninger inden for og uden for inventargrænsen, visualiserer TCC-databasen også de undgåede emissioner. Tallene for undgåede emissioner sammenligner emissionerne fra forarbejdning af genanvendte materialer med produktion af tilsvarende jomfruelige materialer. Disse tal bør anvendes som en indikator for de undgåede emissioner fra genanvendelse og som en motivationsfaktor for korrekt affaldshåndtering og -sortering.

Dataindsamling

Data er indsamlet fra en bred vifte af kilder, herunder brancheforeninger, der leverer gennemsnitsinformation på et europæisk niveau, databaser så som ecoinvent, Defra, EXIOBASE samt rapporter og data fra tredjeparter (f.eks. nationale og internationale forskningsinstitutter, akademiske tidsskrifter, producentinformationer, offentlige-kommunale data og behandlingsanlægsdata). Datakilder for transport er baseret på tal fra Defra-databasen med en fordeling mellem biltype og funktion. Data om affaldshåndtering er modelleret ved hjælp af Ecoinvent-data og WRATE.  

Der gøres en omfattende indsats for at sikre, at de anvendte data er relevante og komplette som grundlag for TheCO2Calculator. For størstedelen af materialerne og produkterne opfylder dataene de kvalitetsstandarder, der er defineret nedenfor. Imidlertid er det ikke altid muligt at finde data, der lever op til disse standarder, i et felt, der fortsat forsøger at imødekomme de øgede datakrav fra videnskaben og EU-regulering.

Kildeeksempler fra Ecoinvent:

LCA-institutterne i ETH-domænet (Swiss Federal Institutes of Technology (ETH) Zurich og Lausanne, Paul Scherrer Institute (PSI) Villigen, og Swiss Federal Laboratories for Materials Science and Technology (Empa) i St. Gallen og Dübendorf) samt LCA-gruppen fra Agroscope i Zürich fortsatte deres samarbejde i Swiss Centre for Life Cycle Inventories, ecoinvent Centre.

Europa

• Mines ParisTech i Paris, Frankrig
• Norwegian University of Science and Technology
• Polytechnic University of Milan, Italien
• Royal Institute of Technology i Stockholm, Sverige
• Swiss Federal Institute of Technology i Zurich & Lausanne
• Technical University of Denmark
• University of Cambridge, England
• University of Oxford, England
• University of Stuttgart, Tyskland
  
  

Nordamerika

• Berkeley University of California, USA
• Harvard University, USA
• Massachusetts Institute of Technology, USA
• Polytechnic University of Montreal, Canada
• Stanford University, USA
• Yale University, USA
  
  

Asien

• Beijing Institute of Technology, Kina
• National University of Singapore
• The Energy and Resources Institute, Indien
• University of Tokyo, Japan
  
  

Sydamerika

• Federal University of Technology – Paraná, Brasilien
• Pontifical Catholic University of Peru
• University of Los Andes, Colombia
• University of São Paulo, Brasilien
  
  

Afrika

• University of Cape Town, Sydafrika
• University of Johannesburg, Sydafrika
  
  

Oceanien

• Massey University, New Zealand
• University of New South Wales, Australien